1 | Bróšurkęrleikin vari viš! |
|
2 | Gloymiš ikki at vera gestablķš! Tķ harviš hava nųkur - uttan at vita taš - havt einglar til gestir. |
|
3 | Minnist fangarnar, sum hųvdu tit sjįlv veriš fangar viš! Minnist tey, sum ilt lķša, sum tey, iš eisini sjįlv eru ķ likami! |
|
4 | Hjśnabandiš veri hildiš ķ ęru hjį ųllum, og hjśnasongin veri ódįlkaš! Tķ sišloysingar og horkallar skal Gud dųma. |
|
5 | Atferš tykkara veri uttan peningakęrleika, veriš nųgd viš taš, sum tit hava! Hann hevur jś sjįlvur sagt: "Eg skal als ikki sleppa tęr og als ikki fara frį tęr" - |
|
6 | so vit kunnu siga viš frķum móti: "Harrin er hjįlpari mķn, eg skal ikki óttast - hvat kann menniskja gera męr!" |
|
7 | Minnist vegleišarar tykkara, sum hava talaš orš Guds til tykkara! Aktiš eftir, hvussu teir endašu lķv sķtt, og eftirfylgiš so trśgv teirra! |
|
8 | Jesus Kristus er hin sami ķ gjįr og ķ dag og ķ allar ęvir. |
|
9 | Latiš tykkum ikki villleiša av alskyns fremmandum lęrum! Taš er gott, at hjartaš veršur styrkt viš nįšini, ikki viš mati - sum ongan bata hevur veriš teimum til, sum fingust viš hann! |
|
10 | Vit hava altar, sum teir, iš tęna viš tabernakliš, ongan rętt hava at eta av. |
|
11 | Dżrini, hvųrja blóš av hųvušsprestinum veršur boriš inn ķ halgidómin sum bót fyri synd - kroppar teirra verša jś brendir uttan fyri tilhaldiš. |
|
12 | Tķ var taš eisini, Jesus leiš uttan fyri portriš - fyri at Hann viš Sķnum egna blóši kundi halga fólkiš. |
|
13 | Latiš okkum tį fara śt til Hansara, śt um tilhaldiš, berandi vanęru Hansara! |
|
14 | - Vit hava jś ongan veršandi staš her; vit sųkja hin komandi. |
|
15 | Latiš okkum tį - viš Honum - altķš bera Gudi fram lovoffur - taš er įvųkstur varra, sum lova navni Hansara! |
|
16 | Men gloymiš ikki at gera vęl og geva ųšrum burtur av frį tykkum! Slķk offur lķkar Gudi. |
|
17 | Aktiš vegleišarar tykkara, og geriš, sum teir siga tykkum! Tķ teir vakja yvir sįlum tykkara, sum teir, iš skulu gera roknskap - so teir kunnu gera taš viš gleši og ikki suffandi - taš er tykkum ikki til gagn! |
|
18 | Bišiš fyri okkum! Tķ taš lķta vit į, at vit hava góša samvitsku, og vit vilja fegin bera okkum rętt at į allan hįtt. |
|
19 | Og hetta įminni eg tykkum tess meiri at gera, fyri at eg tess skjótari kann verša givin tykkum aftur. |
|
20 | Gud frišarins, sum viš blóši ęvigs sįttmįla fųrdi hin stóra seyšahirša, Harra okkara Jesus, upp frį hinum deyšu, |
|
21 | Hann geri tykkum fullkomin ķ ųllum góšum, til at gera vilja Sķn, og Hann virki ķ tykkum taš, sum Honum toknast, viš Jesusi Kristi! Honum veri dżrd ķ aldur og allar ęvir! Amen. |
|
22 | Eg biši tykkum, brųšur - toliš hetta įminningarorš - eg havi jś skrivaš stutt til tykkara! |
|
23 | Eg veit at siga tykkum, at Timoteus, bróšir okkara, er leysgivin; kemur hann skjótt, komi eg saman viš honum at sķggja tykkum. |
|
24 | Heilsiš ųllum vegleišarum tykkara og ųllum hinum heilųgu! Tey śr Italia lata heilsa tykkum. |
|
25 | Nįšin veri viš tykkum ųllum! |
|
|